Denne artikel blev maskinoversat fra den koreanske original. Læs den koreanske original
01Prolog: 300.000 vandt i weekendens greenfee, men er det den rigtige græsbane?
En golfspiller, der ringer for at forhøre sig om en reservation lørdag morgen, bliver et øjeblik målløs, da han hører greenfeen. "Det er 300.000 won pr. person i weekendens bedste sendetid." Når caddie-gebyrer, golfvognsgebyrer og måltidsomkostninger lægges sammen, er det ikke længere overraskende at bruge næsten 400.000 won på en enkelt runde. Når man husker, at greenfee på offentlige golfbaner var halvt så høje for bare et par år siden, fremkalder denne stejle opadgående kurve naturligvis et suk.
Men når man rent faktisk træder ud på banen, er der flere øjeblikke, der får én til at klø sig i hovedet. Uudfyldte huller ligger spredt ud over fairways, og klager kommer fra alle sider om, at greenhastigheden ikke er så god, som den plejede at være. Anmeldelser dukker ofte op i golffællesskaber, der siger, at roughen er ujævn, og at bunkersandet er klumpet sammen, hvilket får fødderne til at synke dybt ned i den. Et stigende antal golfspillere føler, at baneforholdene, selvom de betaler betydeligt mere, faktisk er værre end før.
Det påpeges, at beregningerne fra nogle store golfbaneoperatører ligger bag denne voksende kløft. Ved at udnytte situationen, hvor reservationer er blevet knappe på grund af den eksplosive vækst i golfbefolkningen, har de hævet greenfees hvert år, samtidig med at de faktisk har reduceret arbejdskraften og omkostningerne forbundet med vedligeholdelse af banen.
Traditionelle golfmedier, der ikke kan opretholde indtægter uden reklamer og sponsorater på golfbanen, vender det blinde øje til denne ubehagelige sandhed. Club14 er dog anderledes. I dag ser vi direkte på den bare overflade af den indenlandske driftsstruktur for golfbaner, der skabte æraen med greenfees på 300.000 won.
02Greenfees stiger hvert år, men hvor blev vedligeholdelsesgebyrerne af?
Stigningen i golfbefolkningen i de seneste år har ført til et hidtil uset boom på offentlige golfbaner i Korea. Dagene med kampe om at finde reservationer er forbi; nu finder en bookingkrig sted ikke kun i weekenderne, men også i hverdagenes bedste tider. Golfbaner ville bestemt ikke gå glip af denne struktur, hvor efterspørgslen overskygger udbuddet. Især greenfees er steget støt hvert år under forskellige påskud, såsom premiumpriser for tidlige morgen- eller sene aftensessioner og specialpriser i højsæsonen.
Problemet, påpeges det, er, at denne øgede indtægt ofte ikke omsættes til investeringer i vedligeholdelse af banen. Online anmeldelser indeholder gentagne gange klager fra golfspillere over reduceret vedligeholdelsespersonale for at reducere lønomkostningerne i stedet for at øge greenkeepingpersonalet, som bestemmer græsset tilstand. Der er også kritik af, at lageret af sandspande til reparation af huller og værktøj til reparation af boldmærker er blevet utilstrækkeligt. Desuden bemærkes det, at strammere planlægning af hold for at øge udskiftningen har resulteret i utilstrækkelig hviletid til at beskytte greens.
03Fra medlemskab til offentlighed — en operationel struktur forvandlet til et talspil
Tendensen til, at nogle store golfbaneoperatører opkøber eksisterende medlemsbaner og konverterer dem til offentlige baner, nævnes som en af nøglefaktorerne bag denne kontrovers. Under medlemskabssystemer fungerede indtægter fra medlemssalg og regelmæssige kontingent som finansieringskilder til banens vedligeholdelse; en konvertering til et offentligt system eliminerer dog denne struktur, hvilket efterlader banen udelukkende afhængig af greenfee-indtægter pr. runde. Derfor påpeger kritikere, at for golfbanen bliver den vigtigste indtægtsindikator "hvor mange hold der kan spilles på en dag", hvilket flytter det operationelle fokus fra omhyggelig vedligeholdelse af banens forhold til at maksimere omsætningen.
Et andet stridspunkt er, at der er tilfælde, hvor klubber nyder godt af skattefordele ved overgang til et offentligt tilgængeligt system, men alligevel fastsætter deres priser på niveauer svarende til eller endda højere end under medlemskabsperioden. Den almindelige opfattelse blandt dem, der påpeger dette problem, er, at mens skattebyrden reduceres, og indtægterne forbliver de samme eller endda stiger, er omkostningerne investeret i banevedligeholdelse relativt faldet.
04Mens golfspillere lider tab, bliver reservationsstrukturen mere robust.
Et større problem er, at golfspillere mangler engang en ordentlig kanal til at protestere mod denne situation. Kritikere påpeger, at i takt med at reservationer koncentreres blandt et par store operatører, er der ved at blive etableret en struktur, hvor det er vanskeligt at finde alternativer, selv når man er utilfreds med baneforholdene. Da golfbaner befinder sig i en magtposition – de "overlegne" snarere end de "underlegne" – uden at have brug for noget, bliver det stadig vanskeligere at forvente en positiv cirkel, hvor forbrugerklager fører til faktiske forbedringer i baneforvaltningen.
05Hvis du betaler for græs, skal du have det tilbage som græs.
En greenfee på 300.000 won er på ingen måde en lille sum. Dette beløb burde med rette inkludere fairways' tætte græsplæne, de velplejede greens og de omhyggeligt vedligeholdte bunkers. Hvis prisen er på niveau med en prestigefyldt bane, men vedligeholdelsen er utilstrækkelig, er spørgsmålet om denne forskel ikke golfspillernes ansvar, men operatørens ansvar at besvare.
Det, der kan gøres lige nu, er simpelt. Det er at give ærlige anmeldelser af banens forhold efter en runde og at undersøge og vælge golfbaner, der konsekvent er velholdte. Først når forbrugernes stemmer hober sig op, vil der endelig opstå revner i denne forvrængede struktur af profitmageri. Club14's skarpe kritik fortsætter i næste nummer.
